[an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] (none) [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] (none) [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive]
 
[an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive]
Skåne Sjælland Linux User Group - http://www.sslug.dk Home   Subscribe   Mail Archive   Forum   Calendar   Search
MhonArc Date: [Date Prev] [Date Index] [Date Next]   Thread: [Date Prev] [Thread Index] [Date Next]   MhonArc
 

Debianmanual boot-new.sgml



Og mere følger...

<!-- retain these comments for translator revision tracking -->
<!-- $Id: boot-new.sgml,v 1.9 2001/12/16 22:49:53 claush Exp $ -->
<!-- original version: 1.8 -->

<chapt id="init-config">Opstart af dit nye Debiansystem

  <sect>&MSG-DISK-BOOT;
    <p>
Hvis du vælger at starte op i Linux fra harddisken <![
%supports-nfsroot [ og det <em>ikke</em> er en diskløs arbejdsstation,
]]>, vil du blive bedt om at installere en "master boot record". Hvis
du ikke bruger en opstartsindlæser (dette er højst sandsynligt
tilfældet, hvis du ikke ved, hvad en opstartsindlæser er) og ikke
har andre styresystemer på samme maskine, skal du svare &MSG-YES;
til dette spørgsmål.

<![ %i386 [ Bemærk, at hvis du svarer &MSG-YES;, vil du f.eks. ikke
kunne starte DOS op på almindelig vis på din maskine. Vær forsigtig og
se <ref id="reactivating-win">. ]]>

Hvis du svarer &MSG-YES;, vil det næste spørgsmål være, om du ønsker at
starte Linux automatisk op fra harddisken, når du tænder computeren.
Dette markerer Linux' opstartspartition som en <em>opstartbar partition</em>
&mdash; den, der vil blive indlæst fra harddisken.
    <p>
Bemærk, at det er noget af en kunst at få flere styresystemer til
at starte op på samme maskine. Denne vejledning vil ikke engang forsøge at
dokumentere de forskellige opstartshåndteringer, som varierer mellem
arkitekturerne, ja selv mellem underarkitekturerne. Vi henviser til
din opstartshåndterings dokumentation. Husk, at når du arbejder med
opstartshåndteringer kan du aldrig være for forsigtig.

<!--  for each architecture, talk very briefly about the boot loader, -->
<!--  and how to recover your native OS if feasible -->
<![ %i386 [
    <p>
Ostartsindlæseren for &architecture; hedder "LILO".  Det
er et komplekst program, der indeholder mange funktioner, heriblandt
opstartshåndtering for DOS, NT, og OS/2. Læs instruktionerne i
kataloget <file>/usr/share/doc/lilo/</file> grundigt, hvis du har
specielle behov. Se også <url id="&url-lilo-howto;" name="LILO
mini-HOWTO">.
    <p>
Du kan i første omgang springe dette trin over og angive en opstartbar
partition senere med Linuxprogrammet <prgn>fdisk</prgn> eller
<prgn>activate</prgn>.
    <p>
Hvis du ved en fejl kommer ud for ikke længere at kunne starte op i
DOS, får du brug for en DOS-opstartsdiskette, hvor du kan bruge
kommandoen <tt>fdisk /mbr</tt> til at geninstallere DOS' "master boot
record" &mdash; det betyder dog, at du vil få brug for en anden måde
at komme tilbage til Debian igen! Flere oplysninger findes i <ref
id="reactivating-win">.  ]]>

<![ %m68k [ <![ %FIXME [ <p><em>FIXME: om opstartsindlæseren</em> ]]> ]]>

<![ %alpha [
    <p>
Hvis du startede op fra SRM og valgte denne mulighed, vil
installationsprogrammet skrive <prgn>aboot</prgn> i den første sektor
af den disk, hvorpå du installerede Debian. Vær <em>meget</em>
forsigtig &mdash; det er <em>ikke</em> muligt at starte flere
styresystemer op (f.eks. GNU/Linux, Free/Open/NetBSD, OSF/1 alias
Digital Unix alias Tru64 Unix eller OpenVMS) fra samme disk.  Hvis du
også har forskellige styresystemer installeret på den disk, hvorpå
du har Debian installeret, vil du være nødt til at opstarte GNU/Linux
fra en diskette i stedet.
    <p>
Hvis du startede op fra MILO, vil installationsprogrammet prøve at
finde en FAT-formateret partition og kopiere <file>linload.exe</file>
og det binære program <file>MILO</file> til denne.
]]>

<![ %sparc [
    <p>
&architecture;-arkitekturens standard opstartsindlæser hedder
"silo" og er dokumenteret i <file>/usr/share/doc/silo/</file>.
<prgn>SILO</prgn> ligner med enkelte undtagelser <prgn>LILO</prgn> i
både opsætning og brug. For det første kan <prgn>SILO</prgn>
starte ethvert kerneaftryk på dit drev op. Også selvom det ikke er
nævnt i <file>/etc/silo.conf</file>. Det er fordi <prgn>SILO</prgn>
rent faktisk kan læse Linuxpartitioner.
Derudover læses <file>/etc/silo.conf</file> under opstarten, så der er
ikke brug for at køre <prgn>silo</prgn> igen efter, at en ny kerne er
installeret, som du ville gøre med <prgn>LILO</prgn>.
<prgn>SILO</prgn> kan også læse UFS-partitioner, så den kan også starte
SunOS/Solaris-partitioner op.  Det er nyttigt, hvis du vil installere
Linux sammen med en eksisterende SunOS/Solaris-installation.
 ]]>

<![ %powerpc [
    <sect1>Ældre PowerMacs
      <p>
Opstartsindlæseren for ældre Power Macintosh-maskiner ("OldWorld") er
<prgn>quik</prgn>.  Du kan også bruge den på
CHRP. Installationsprogrammet vil forsøge at sætte <prgn>quik</prgn>
op automatisk i trinnet
&Make-Linux-Bootable-Directly-From-Hard-Disk;. Opsætningen vides at
virke på Powermacs af typerne 7200, 7300 og 7600 og på visse kloner
fra Power Computing. Den vil med sikkerhed mislykkes på beige
G3'ere. For alle andre ældre PowerPC'ere, såsom Apus, Be-Box, MBX og
PReP mangler vi en generel opstartsindslæser.
      <p>
Hvis maskinen ikke kan starte op efter endt installation, men stopper
ved 'boot:'-prompten, så prøv at skrive <tt>Linux</tt> efterfulgt af
&enterkey;. (Standard-opstartsopsætningen i <file>quik.conf</file> har
fået navnet Linux). Du kan også starte installationsprogrammet op igen
og redigere filen <file>/target/etc/quik.conf</file>, som er oprettet
af det forrige &Make-Linux-Bootable-Directly-From-Hard-Disk;-trin. Der
er tips til håndtering af <prgn>quik</prgn> i <url
id="&url-powerpc-quik-faq;">.
  <p>
Skriv "bye" ved OpenFirmware-prompten for at starte MacOS op igen uden
at nulstille nvram (forudsat, at MacOS ikke er fjernet fra
maskinen). Hold knapperne "command option o f" nede under koldstart af
maskinen for at få en OpenFirmware-prompt. Hvis du er nødt til at
nulstille OpenFirmwares nvram til MacOS's standard for at starte
MacOS op, skal du holde knapperne "command option p r" nede under
koldstart af maskinen.

    <sect1>Nyere PowerMacs
      <p>
Nyere PowerMacs (siden midten af 1998, "NewWorld") bruger
<prgn>yaboot</prgn> som opstartsindlæser. Installationsprogrammet vil
sætte <prgn>yaboot</prgn> op automatisk, så alt, hvad du skal, er at
køre trinnet &Make-Linux-Bootable-Directly-From-Hard-Disk;. Hvis det
afsluttes uden fejl, er din disk opstartbar, og OpenFirmware vil blive
sat op til at starte &debian; op.
      <p>
På G4-maskiner og iBooks, kan du holde 'option'-tasten nede og få en
grafisk skærm med knapper for hvert opstartbare styresystem. &debian;
vil være knappen med det lille pingvin-ikon.
     <p>
Hvis du beholdt MacOS, og det på et tidspunkt ændrer OpenFirmwares
opstartsenhed, skal du nulstille OpenFirmware til dens
standardopsætning. For at gøre dette, skal du holde knapperne "command
option p r" nede, mens du koldstarter maskinen.
     <p>
Nulstilling af OpenFirmware på G3- eller G4-maskiner vil få dem til at
starte &debian; op som standard (hvis du partitionerede og placerede
Apple_Bootstrap-partitionen korrekt). Hvis du har &debian; på en
SCSI-disk og MacOS på en IDE-disk på denne måde, virker de muligvis
ikke, og du vil være nødt til at gå ind i OpenFirmware og sætte
opstartsenheds-variablen ("boot-device"). Ybin gør det normalt automatisk.
      <p>
Efter du har startet &debian; op første gang, kan du tilføje yderligere
tilvalg du måtte ønske (f.eks. opstart af flere operativsystemer) i
filen <file>/etc/yaboot.conf</file> og køre <prgn>ybin</prgn> for at
opdatere din opstartspartition med den ændrede opsætning. Se
manualsiden for yaboot.conf for flere oplysninger.
]]>

<![ %hppa [
Opstartsindlæseren på PA/RISC er "palo". <prgn>PALO</prgn> svarer  i
opsætning og brug til <prgn>LILO</prgn> med enkelte
undtagelser. For det første tillader <prgn>PALO</prgn> dig at starte
ethvert kerneaftryk på din opstartspartition op. Det er fordi,
<prgn>PALO</prgn> rent faktisk kan læse Linuxpartitioner.
hppa FIXME ( mangler flere oplysninger )
]]>

<![ %s390 [
Opstartsindlæseren for S/390 er "zipl".  <prgn>ZIPL</prgn> svarer i
opsætning og brug til <prgn>LILO</prgn> med enkelte undtagelser.
s390 FIXME ( mangler flere oplysninger )
]]>

<![ %arm [ <![ %FIXME [ <p><em>FIXME: om opstartsindlæseren</em> ]]> ]]>

<![ %supports-nfsroot [
    <p>
Hvis du installerer en diskløs arbejdsstation, giver opstart fra en
harddisk naturligvis ikke mening, så dette trin springes over.  <![
%sparc [ Du kan have glæde af at sætte OpenBoot til at opstarte fra
netværket som standard. Se <ref id="boot-dev-select-sun">. ]]> ]]>


  <sect id="make-boot-floppy">&MSG-FLOPPY-BOOT;
    <p>
Du kan have glæde af at oprette en opstartsdiskette, selvom du regner
med at starte systemet op fra harddisken. Grunden er, at harddiskens
opstartsindlæser <em>kan</em> blive installeret forkert, mens en
diskette næsten altid virker.

<![ %m68k %powerpc [ Desværre findes denne mulighed ikke til
Macintosh-modeller ]]>

Vælg &MSG-FLOPPY-BOOT; fra menuen og giv computeren en tom diskette,
når den beder om det. Sørg for, at disketten ikke er skrivebeskyttet,
da programmet vil formatere og skrive til den. Navngiv den "Egen
opstartsdiskette" og skrivebeskyt den, når den er skrevet færdig.
    <p>
Disketten vil indeholde en kerne og et simpelt filsystem, der blot vil
overgive kontrollen til dit nye rodfilsystem.
<![ %alpha [
    <p>
Desværre kan opstartsdisketter kun laves til SRM-systemer, da
<prgn>MILO</prgn> ikke kan være på en enkelt diskette sammen med
kernen.  ]]>

  <sect id="base-boot">Sandhedens øjeblik
    <p>
Din computers første opstart på egen hånd kaldes af
elektronikingeniører røgtesten (eng: "the smoke test"). Hvis du har
nogen disketter i drevet, skal du fjerne dem. Vælg menupunktet
&MSG-REBOOT;.
    <p>
Hvis du starter direkte op i Debian, og systemet ikke starter, kan du
enten bruge det originale installations-opstartsmedie (for eksempel
&RESCUE-FLOPPY;) eller indsætte "Egen opstartsdiskette", hvis du
lavede en sådan, og genstarte din computer. Hvis du <em>ikke</em>
bruger "Egen opstartsdiskette", skal du sikkert angive nogle
opstartsparametre. Hvis du starter op med &RESCUE-FLOPPY; eller
tilsvarende, skal du angive <tt>rescue root=<var>rod</var></tt>, hvor
<var>rod</var> er din rodpartition. F.eks. "/dev/sda1".

<![ %m68k [
        <p>
Hvis du netop har udført en diskløs installation på en BVM eller Motorola
VMEbus-maskine: Når systemet har indlæst programmet <prgn>tftplilo</prgn>
fra TFTP-serveren, skal du ved<tt>LILO Boot:</tt>-prompten angive en af
følgende:
<list>
            <item>
"b6000 &enterkey;"      for at opstarte en BVME4000/6000
            <item>
"b162 &enterkey;"       for at opstarte en MVME162
            <item>
"b167 &enterkey;"       for at opstarte en MVME166/167
          </list>
]]>
    <p>
Debian bør starte op, og du får de samme beskeder, som da du først
startede installationssystemet op, efterfulgt af nogle nye beskeder.


  <sect id="base-config">Debians basisopsætning efter opstart.
    <p>
Efter opstarten vil du blive bedt om at færdiggøre opsætningen af
dit grundlæggende system, og derefter vælge, hvilke yderligere pakker,
du vil installere. Programmet, der leder dig gennem denne proces,
hedder <package>base-config</package>. Hvis du engang ønsker at køre
<package>base-config</package> igen, kan du køre <tt>base-config</tt>
som root.


  <sect id="base-config-md5">MD5-adgangskoder
    <p>
Først vil du blive spurgt, om du vil installere MD5-adgangskoder. Det
er en alternativ måde at gemme adgangskoder på din computer, som er
mere sikker end den almindelige metode (kaldet "crypt").
    <p>
Standardsvaret er &MSG-NO;, men hvis du ikke skal bruge
NIS-understøttelse og prioriterer sikkerhed højt på maskinen, kan du
sige &MSG-YES;.


  <sect id="base-config-shadow">Skyggeadgangskoder ("Shadow Passwords")
    <p>
Medmindre du sagde &MSG-YES; til MD5-adgangskoder vil systemet spørge, om
du vil aktivere skyggeadgangskoder. Det er et system, der gør dit
Linuxsystem en smule mere sikkert. På et system uden
skyggeadgangskoder gemmes adgangskoderne i filen
<file>/etc/passwd</file>, som alle brugere har læseadgang til, fordi
den indeholder vitale brugeroplysninger. For eksempel fortæller den,
hvordan man omsætter et numerisk bruger-ID til login-navne. Derfor kan
en ondsindet person hente denne fil og køre et "brute force" angreb
(dvs. køre en automatiseret afprøvning af alle mulige adgangskoder)
med den, i et forsøg på at finde nogle af adgangkoderne.
    <p>
Hvis du aktiverer skyggeadgangskoder, vil adgangskoderne i stedet
blive gemt i filen <file>/etc/shadow</file>, som kun kan læses og
skrives til af root, samt læses af gruppen shadow. Derfor anbefaler
vi, at du aktiverer skyggeadgangskoder.
    <p>
Genopsætning af skyggeadgangskodesystemet kan gøres til hver en tid
med programmet <prgn>shadowconfig</prgn>.  Efter installation kan du
finde flere oplysninger i filen
<file>/usr/share/doc/passwd/README.debian.gz</file>.


  <sect id="base-config-root">Angiv root-adgangskode
    <p>
<em>root</em>-kontoen kaldes også <em>superbruger</em>. Det er dette
login, der omgår alle sikkerhedsforanstaltninger på dit
system. Root-kontoen bør kun bruges til at udføre systemadministration
og kun bruges til så lidt som muligt.
    <p>
Enhver adgangkode du laver skal indeholde mellem 6 og 8 tegn, og bør
indeholde både store og små bogstaver såvel som tegnsætningstegn. Vær
ekstra omhyggelig, når du angiver root's adgangskode, da det er så
magtfuld en konto. Undgå ord, der står i ordbogen eller private
oplysninger, der kan blive gættet.
    <p>
Hvis der nogensinde er nogen, der siger at de skal bruge din
root-adgangskode, skal du være ekstremt forsigtig. Du bør normalt
aldrig give din root-konto væk medmindre du administrerer en enkelt
maskine sammen med flere andre administratorer.


  <sect id="make-normal-user">Opret en almindelig bruger
    <p>
Systemet vil nu spørge dig om du vil oprette en normal
brugerkonto. Denne konto bør være din personlige standardkonto. Du bør
<em>ikke</em> bruge root-kontoen til dagligt brug eller som din
almindelige konto.
    <p>
Hvorfor ikke? Tja, en grund til ikke at bruge root's privilegier er,
at det er ret let at lave permanente skader som root. En anden grund
er, at du kan blive lokket til at køre et <em>trojansk
hest</em>-program &mdash; det vil sige et program, der udnytter din
superbruger-magt til at kompromittere dit systems sikkerhed bag din
ryg. Enhver god bog om Unix-systemadministration vil dække dette emne
i detaljer &mdash; tag og læs sådan en, hvis det er nyt for dig.
    <p>
Navngiv brugerkontoen som du har lyst. Hvis dit navn er Peter Jensen,
kan du f.eks. bruge "jensen", "peter", "pjensen" eller "pj". Du vil
også blive bedt om brugerens fulde navn og, som før, om en adgangskode.
    <p>
Hvis du på et senere tidspunkt vil oprette en anden konto, kan du
bruge kommandoen <prgn>adduser</prgn>.


  <sect id="PPP">Opsætning af PPP
    <p>
Herefter vil du blive spurgt om du vil installere resten af systemet
med PPP. Hvis du installerer fra cd-rom og/eller er forbundet direkte
med netværket, kan du roligt svare &MSG-NO; og springe dette afsnit over.
    <p>
Hvis du vælger at sætte PPP op nu, vil programmet
<prgn>pppconfig</prgn> blive startet. Det hjælper dig med at
sætte din opkaldsforbindelse op. <em>Når den beder dig om et navn
til din opkaldsforbindelse SKAL du kalde den "provider".</em>
    <p>
Forhåbentlig vil <prgn>pppconfig</prgn> lede dig smertefrit gennem
opsætningen af PPP-forbindelsen. I modsat fald følger her nogle
detaljerede instruktioner.
    <p>
For at sætte PPP op, skal du kende til grundlæggende filvisning og
-redigering under Linux. Til at læse filerne kan du bruge
<prgn>more</prgn> og <prgn>zmore</prgn> til komprimerede filer med et
<tt>.gz</tt>-efternavn. For at vise filen
<file>README.debian.gz</file> kan du f.eks. skrive <tt>zmore
README.debian.gz</tt>.  Basissystemet indeholder en tekstredigering
kaldet <prgn>nano</prgn>, som er meget let at bruge, men ikke har ret
mange specialfunktioner. Du vil nok have glæde af at installere større
tekstredigeringsprogrammer og -fremvisere
senere. F.eks. <prgn>jed</prgn>, <prgn>nvi</prgn>, <prgn>less</prgn>
og <prgn>emacs</prgn>.
    <p>
Redigér <file>/etc/ppp/peers/provider</file> og erstat "/dev/modem"
med "/dev/ttyS<var>&num;</var>", hvor <var>&num;</var> står for din
serielle ports nummer. Under Linux tælles serielle porte fra nul. Din
første serielle port <![ %i386 [ (dvs. <tt>COM1</tt>) ]]> 
hedder <file>/dev/ttyS0</file> i Linux. Næste trin er at redigere
filen <file>/etc/chatscripts/provider</file> og indføje din
internetudbyders telefonnummer samt dit brugernavn og
adgangskode. Slet ikke "\q" foran adgangskoden. Det sørger for, at
adgangskoden ikke optræder i dine logfiler.
    <p>
Mange udbydere bruger PAP eller CHAP til at logge på, i stedet for at
bede om brugernavn og adgangskode med tekstspørgsmål. Andre benytter
begge dele. Hvis din udbyder kræver PAP eller CHAP, skal du følge en
anden fremgangsmåde. Udkommentér alt under opkaldsstrengen (den, der
starter med "ATDT"). I filen <file>/etc/chatscripts/provider</file>
skal du rette <file>/etc/ppp/peers/provider</file> som beskrevet
ovenfor, og tilføje <tt>user <var>navn</var></tt>, hvor
<var>navn</var> er dit brugernavn hos den udbyder, du vil forbinde dig
til. Redigér derefter <file>/etc/ppp/pap-secrets</file> eller
<file>/etc/ppp/chap-secrets</file>, og angiv din adgangskode der.
    <p>
Du vil også få brug for at redigere <file>/etc/resolv.conf</file> og
tilføje IP-adressen på din udbyders navneserver (DNS). Linjerne i
<file>/etc/resolv.conf</file> har følgende format:
<tt>nameserver <var>xxx.xxx.xxx.xxx</var></tt> hvor <var>x</var>'erne
står for numrene i IP-adressen. Du kan vælge at tilføje funktionen
<tt>usepeerdns</tt> til filen <file>/etc/ppp/peers/provider</file>,
hvilket automatisk vil vælge de rigtige DNS-servere med indstillinger,
som udbyderens maskine normalt angiver.
    <p>
Medmindre din udbyder har en anden login-sekvens end flertallet af
udbydere, er du færdig! Start PPP-forbindelsen ved at skrive
<prgn>pon</prgn> som root og følg processen med kommandoen
<prgn>plog</prgn>. For at afbryde forbindelsen skal du skrive
<prgn>poff</prgn> som root.
    <p>
Læs filen <file>/usr/share/doc/ppp/README.Debian.gz</file> for flere
oplysninger om PPP på Debian.

<![ %supports-pcmcia [
  <sect>Fjernelse af PCMCIA
    <p>
Hvis du ikke har brug for PCMCIA kan du vælge at fjerne
understøtningen nu. Det vil give renere opstarter. Det vil også være
nemmere at erstatte din kerne (PCMCIA kræver en stor grad af
samhørighed mellem PCMCIA-drivernes, kernemodulernes og selve kernens
version).

]]>

  <sect id="configure-apt">Opsætning af APT
    <p>
Den metode, de fleste bruger til at installere pakker på deres system
er med et program kaldet <prgn>apt-get</prgn> fra pakken
<package>apt</package>.<footnote>
        <p>
Bemærk, at det program, der i sidste ende installerer pakkerne, hedder
<prgn>dpkg</prgn>.  Denne pakke er dog mere et
lavniveau-værktøj. <prgn>apt-get</prgn> vil køre <prgn>dpkg</prgn> for
dig. Det ligger også på et højere niveau, da det ved, hvordan det skal
installere andre pakker, der kræves af den pakke, du forsøger at
installere, samt hvordan man henter pakkerne fra din cd, netværket
eller andre steder.
        </footnote>
APT skal sættes op, så det ved hvorfra det kan hente
pakker. Hjælpeprogrammet <prgn>apt-setup</prgn> vil hjælpe dig med
dette.
    <p>
Næste trin i din opsætning er at fortælle APT, hvor andre
Debianpakker kan hentes. Bemærk, at du kan gøre dette igen senere ved
at køre <prgn>apt-setup</prgn> eller manuelt redigere filen
<file>/etc/apt/sources.list</file>.
    <p>
Hvis du starter op fra en officiel cd-rom, vil den uden videre blive
sat op som en apt-kilde uden spørgsmål. Du vil bemærke dette,
fordi du vil se, at cd-rommen bliver skannet, hvorefter programmet
spørger, om du vil sætte flere cd-rommer op. Hvis du har flere
Debian-cd'er &mdash; det vil de fleste have &mdash; skal du skanne
dem alle en ad gangen.
    <p>
Brugere uden officielle cd-rommer vil blive tilbudt en lang række
valgmuligheder for, hvordan Debianpakker kan tilgås: FTP, HTTP, cd-rom
eller et lokalt filsystem. For cd-rom-brugere kan du nå til dette trin
ved ganske enkelt at bede om at tilføje endnu en kilde.

    <p>
Du skal vide, at det er helt i orden at have flere forskellige
APT-kilder, selv for det samme Debianarkiv. 
<prgn>apt-get</prgn> vil automatisk vælge pakken med det højeste
versionsnummer, hvis det får valget mellem flere. Eller, for eksempel,
vælge en cd-rom-kilde frem for HTTP, hvis samme version kan hentes fra
begge steder. Det er dog ikke nogen god idé at tilføje unødige
APT-kilder, da det vil sløve processen med at tjekke netværksarkiverne
for nye versioner.

    <sect1 id="configure-apt-net">Opsætning af netværkspakkekilder
      <p>
Hvis du vil installere resten af dit system via netværket, er
"http"-kilder det mest almindelige valg. "ftp"-kilder kan også bruges,
men er lidt langsommere til at etablere forbindelsen.
      <p>
For alle netværkspakkekilder vil du blive spurgt, om du ønske at bruge
"non-US programmer". Generelt vil du svare &MSG-YES;, da du ellers ikke vil
kunne installere kryptografisk sikre programmer, såsom det populære
program <prgn>ssh</prgn>.
      <p>
Herefter vil du blive spurgt, om du vil have non-free programmer. Det
hentyder til kommercielle programmer, hvis licens ikke passer med <url
id="&url-dfsg;" name="Debians retningslinjer for frit programmel">.  Det er 
helt
fint at svare &MSG-YES;, men du skal være forsigtig med at installere sådan
nogle programmer, da du skal sikre dig, at du bruger dem i
overensstemmelse med deres respektive licenser.
      <p>
Næste trin under opsætningen af netværkspakkekilder er at fortælle
<prgn>apt-setup</prgn>, hvilket land, du bor i. Svaret bruges til at
bestemme, hvilket officielt Debianfilspejl, du bliver
forbundet til. Afhængigt af, hvilket land du vælger, vil du få en
liste med forskellige maskiner. Du kan godt vælge den øverste, men
alle burde virke.
      <p>
Hvis du installerer via HTTP, vil du blive bedt om at sætte din
proxy-server op. Dette kræves nogle gange, hvis man sidder bag brandmure
på firmanetværk o.lign.
      <p>
Endelig vil din nye netværkspakkekilde blive afprøvet. Hvis alt går
godt, vil du blive spurgt, om du vil gøre det hele igen med en anden
kilde.


  <sect id="install-packages">
    <heading>Pakkeinstallation: Simpel eller avanceret</heading>
    <p>
Herefter vil du blive spurgt om du vil installere pakkerne på den
enkle måde eller den mere avancerede og fintmaskede. Vi anbefaler, at
du starter med den simple, da du altid kan køre den mere avancerede på
et andet tidspunkt.
    <p>
Du skal vide, at <prgn>base-config</prgn> blot starter programmet
<prgn>tasksel</prgn> for den simple pakkeinstallation.  Den avancerede
pakkeinstallation bruger programmet <prgn>dselect</prgn>. Begge
programmerne kan køres til hver en tid efter installationen for at
installere flere pakker. Hvis du ønsker en bestemt, individuel pakke
efter installationen er færdig, kan du bare køre <tt>apt-get install
<var>pakke</var></tt>, hvor <var>pakke</var> er navnet på den pakke,
du vil have.


  <sect id="preselections">
    <heading>Simpelt pakkevalg &mdash; 
opgavepakke-installationsprogrammet</heading>
    <p>
Hvis du vælger "simpel" installation, vil du blive lagt i hænderne på
opgavepakke-installationsprogrammet (<prgn>tasksel</prgn>).  Den giver
dig valget mellem en række forud definerede, samlede opgavepakker fra
Debian. Du kunne også vælge pakkerne én efter én. Det kan gøres med
programmet <prgn>dselect</prgn>, som beskrives herunder. Men det kan
være en omfattende opgave med de omkring &num-of-distrib-pkgs; pakker,
Debian indeholder!
    <p>
Så du har muligheden for at vælge <em>opgavepakker</em> først, og
senere tilføje flere individuelle pakker. Disse "opgavepakker"
repræsenterer groft sagt en række forskellige opgaver eller ting, du
vil kunne gøre med din computer, såsom 'skrivebordsmiljø', 'udvikling
i C' eller 'filserver'.
    <p>
For hver opgavepakke kan du markere den og vælge "opgavepakke info"
for at se flere oplysninger om den. Det vil vise dig en uddybende
beskrivelse og en liste over de Debianpakker, der installeres af denne
opgavepakke.  <p> Vælg "Afslut", når du har valgt dine
opgavepakker. Nu vil <prgn>apt-get</prgn> installere de opgavepakker,
du har udvalgt. Hvis du overhovedet ikke valgte nogle opgavepakker,
vil alle pakker med prioriteten standard, vigtig eller krævet blive
installeret. Det er det samme som at køre 'tasksel -s', og kræver for
tiden, at der hentes omkring 37MB fra arkiverne. Du vil blive oplyst
om det samlede antal pakker, der vil blive installeret, samt hvor
mange kilobyte pakker, der eventuelt skal hentes over nettet.
    <p>
Ud af de &num-of-distrib-pkgs; pakker, der er i Debian, er kun en
lille del dækket af opgavepakke-installationsprogrammets
opgavepakker. For at få oplysninger om flere pakker, kan du bruge
<tt>apt-cache search <var>søgestreng</var></tt> med en given
søgestreng (se manualsiden for <manref name="apt-cache" section="8">),
eller køre <prgn>dselect</prgn> som beskrevet herunder.


  <sect id="install-advanced">
    <heading>Avanceret pakkevalg med <prgn>dselect</prgn></heading>
    <p>
Hvis du valgt "avanceret" pakkevalg, vil du blive ført til programmet
<prgn>dselect</prgn>.  <url id="&url-local-dselect-beginner;"
name="dselect-rundturen"> er tvungen læsning før du kører
<prgn>dselect</prgn>.  <prgn>dselect</prgn> gør det muligt for dig at
vælge <em>pakker</em>, der skal installeres på dit system. Du skal
være superbruger (root), når du kører det.


  <sect>Log ind
    <p>
Efter du har installeret pakkerne vil du få login-prompten. Log ind
med det personlige brugernavn og adgangskode, du valgte. Dit system er
nu klart til brug.
    <p>
Hvis du er en ny bruger, vil du muligvis gå på opdagelse i
dokumentationen, som allerede er installeret på dit system. Der er
adskillige dokumentationssystemer. Der arbejdes på at integrere de
forskellige typer af dokumentation. Her er et par steder at starte.
    <p>
Dokumentationen, der følger med de programmer, du har installeret,
ligger under <file>/usr/share/doc/</file>, i et underkatalog der er
opkaldt efter programmet. For eksempel ligger APT's brugerhåndbog, der
beskriver hvordan du installerer andre programmer på dit system, i
<file>/usr/share/doc/apt/guide.html/index.html</file>. 
    <p> 
Derudover er der nogle specielle kataloger i
<file>/usr/share/doc/</file>-hierakiet. Linux HOWTO'er installeres i
.gz-format i <file>/usr/share/doc/HOWTO/en-txt/</file> og
<file>/usr/share/doc/HOWTO/en-txt/mini/</file>. 
<file>/usr/share/doc/HTML/index.html</file> indeholder et indeks over
den dokumentation, der er installeret af dhelp.
    <p>
En let måde at læse disse dokumenter på, er at udføre <tt>cd
/usr/share/doc/</tt>, og skrive <tt>lynx</tt> efterfulgt af et
mellemrum og et punktum (punktummet står for det aktuelle katalog).
    <p>
Du kan også skrive <tt>info (kommando)</tt> eller <tt>man
(kommando)</tt> for at se dokumentationen for de fleste af de
kommandoer, der er tilgængelige fra kommandoprompten. Ved at skrive
<tt>help</tt> vil du få vist hjælp til skal-kommandoer. Og ved at
skrive en kommando efterfulgt af  <tt>--help</tt> vi du normalt få et
kort sammendrag over brug af kommandoen. Hvis kommandoens resultater
ruller ud over toppen af skærmen, kan du tilføje <tt>| more</tt> efter
kommandoen. Det vil få resultaterne til at vente efter hver
skærmfuld. For at få en liste over alle kommandoer, der starter med et
bestemt bogstav, kan du skrive bogstavet efterfulgt af to tabulatorer.
    <p>
Der findes en mere komplet introduktion til Debian og GNU/Linux på
<file>/usr/share/doc/debian-guide/html/noframes/index.html</file>.



<!-- Keep this comment at the end of the file
Local variables:
mode: sgml
sgml-omittag:t
sgml-shorttag:t
sgml-namecase-general:t
sgml-general-insert-case:lower
sgml-minimize-attributes:max
sgml-always-quote-attributes:t
sgml-indent-step:2
sgml-indent-data:nil
sgml-parent-document:("../install.sgml" "book" "chapt")
sgml-declaration:nil
sgml-exposed-tags:nil
sgml-local-catalogs:nil
sgml-local-ecat-files:nil
End:
-->


-- 
Claus Hindsgaul


 
Home   Subscribe   Mail Archive   Index   Calendar   Search

 
 
Questions about the web-pages to <www_admin>. Last modified 2005-08-10, 20:53 CEST [an error occurred while processing this directive]
This page is maintained by [an error occurred while processing this directive]MHonArc [an error occurred while processing this directive] # [an error occurred while processing this directive] *